Historiens Hus drives af et lille fast team og en stor gruppe engagerede frivillige. Sammen arbejder vi for at bevare, formidle og gøre Nakskovs historie levende og tilgængelig for alle.
Heidi Pfeffer - Arkivleder
Jeg har været arkivleder siden 1997, og har udviklet stedet fra et almindeligt lokalhistorisk arkiv til et moderne hus med museumslignende udstillinger, butik og stor fokus på publikumsoplevelsen. Jeg har stor viden om industrikulturen på Nakskov Skibsværft, og finder især Nakskovs nyere historie meget spændende. Og så elsker jeg sjove og spøjse facts om Nakskov og Vestlolland.
54 67 68 64
hepf@lolland.dk
Kim Roslyng - Arkivar
Jeg er uddannet historiker og har været en del af Historiens Hus siden 2024. Mit arbejde kredser især om modstandsbevægelsen i Nakskov, som jeg formidler og fordyber mig i. Du finder mig som regel på arkivet, så hvis du kigger forbi, er der stor sandsynlighed for, at det er mig, der byder dig velkommen.
54 67 68 85
kimro@lolland.dk
Tina Baltzer - Frivillig
I Historiens Hus Nakskov registrer jeg bøger i Arkibas og har andre ad hoc opgaver. Jeg har tidligere arbejdet i Lollands Bank, på dommerkontoret i Nakskov og på VUC. Jeg har en stor interesse for lokalhistorie, og derfor valgte jeg at tage kontakt til Historiens Hus, da jeg altid har haft lyst til, at involvere mig her.
Mads Borchersen - Frivillig
Jeg registrer billeder fra Nakskov Havn, så du kan se dem på Arkiv.dk. Jeg synes, at det er interessant at bidrage til at gøre lokalhistorien fra Nakskov og omegn synlig for alle, så derfor har jeg valgt at være frivillig her.
John Christensen - Frivillig
Digitaliseringsekspert i Historiens Hus Nakskov og fuld af gode idéer. Jeg har arbejdet med IT gennem hele mit arbejdsliv, herunder 25 år på Nakskov Skibsværft, 8 år hos Danisco samt 8 år kommunalt.
Bodil Clausen - Frivillig
Jeg arbejder blandt andet med transskribering af interviews. Jeg har været lærer i 37 år og boet med familien på en slægtsgård ved Horslunde. Efter min pensionering har jeg dyrket en stor interesse for og fordybelse i den lokale historie.
Hanne Eriksen - Frivillig
Jeg arbejder med registrering i Arkibas og yder hjælp til slægtsforskning. Jeg brænder for at gøre så meget materiale som muligt tilgængeligt på nettet. Jeg har i 20 år været arkivleder ved Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv. Arkivlivet betyder for mig, at vi får historien bevaret.
Jane Fritz - Frivillig
Jeg hjælper til med at registrere arkivfonde. Født i Nakskov og uddannet maskintegner samt SOSU-assistent. Efter en årrække væk fra fødeegnen vendte jeg i 2007 hjem igen og er i dag glad for at være frivillig i Historiens Hus.
Einer H. Hansen - Frivillig
Jeg arbejder med emnet Nakskov Skibsværft. Da mine interesser stikker i flere retninger, er der altid opgaver af forskellig art. Jeg er uddannet skibsbygger på Nakskov Skibsværft og har efterfølgende arbejdet med ledelse og organisation. Min interesse er at bevare historien om Nakskov Skibsværft, og gennem Historiens Hus er jeg med til at levendegøre en svunden tid, som har haft stor betydning for Vestlolland.
Peter Heiberg - Frivillig
Jeg interesserer mig meget for arkitekt Ejnar Ørnsholts liv og bygninger. Min forbindelse til Nakskov er dyb, da jeg både har boet og arbejdet her, men da jeg bor i Fredensborg, arbejder jeg hjemmefra som "ekstern" medarbejder.
Hanne Britt Johannesen - Frivillig
Registrerer beboere i og ejere af ejendomme i Nakskov siden 1879 ved hjælp af vejvisere, skatte lister og folketællinger. Registreringen starter i bymidten og breder sig med tiden udad. Jeg er uddannet teknisk assistent og har arbejdet på sukkerfabrikken i en menneskealder. Min interesse for slægtsforskning og mit engagement i Vestlollands Slægtsforsknings Forening førte mig til Historiens Hus, hvor jeg finder det frivillige arbejde spændende.
Peter Gade - Frivillig
Interviewer primært folk fra Nakskov. Jeg har i mange år været journalist på Folketidende redaktion i Nakskov, og er nu pensionist.
Dorthe Jansen - Frivillig
Jeg afskriver interviews. Jeg har i mit arbejdsliv været industri-laborant, et job hvor man løber en del. Så nu nyder jeg at sidde ved “min” computer og arbejde her i Historiens Hus Nakskov.
Stig Knudsen - Frivillig
Arbejder med registrering af billeder. Bosiddende i Sandby. Har været lærer og inspektør ved Sandby Skole i 30 år og har særlig viden om Sandby Sogn og Tårs.
Ole A. Munksgaard - Frivillig
Mit arbejde består hovedsageligt i at skrive artikler om historiske forhold, som du kan læse her på hjemmesiden under Udforsk historien. Jeg har været tilknyttet Historiens Hus Nakskov siden 2016, hvor jeg gik på pension. Jeg er uddannet cand. mag med bl.a. historie som fag. Siden 1981 har jeg været bosat på Lolland, hvor jeg har fungeret som underviser og leder ved de gymnasiale uddannelser.
olearpe@gmail.com
Jette Michaelsen - Frivillig
Mit arbejde er at registrere billeder i Arkibas, og så passer jeg butikken. Jeg er kontoruddannet inden for maritim handel og service, og jeg har arbejdet med administration, teknisk oversættelse og kundepleje. Derudover har jeg været mentor for kontorelever og udført tolkearbejde m.m. Historie interesserer mig meget, og jeg holder af den særlige atmosfære i Historiens Hus Nakskov, derfor har jeg valgt at engagere mig som frivillig.
Kirsten Paulsen - Frivillig
Jeg afskriver interviews og passer butikken. Er finansuddannet og har arbejdet med mange administrative funktioner i en bank. Jeg er frivillig, fordi jeg synes, det er vigtigt at samle op på og bevare de mange spændende og gode historier om vores by.
Allis Poulsen - Frivillig
Jeg registrerer fotos fra det gamle Ravnsborg Kommunes område i Arkibas. Jeg har været frivillig på det nedlagte Ravnsborg lokalhistoriske arkiv i mange år. Hvor jeg har scannet foto og hjulpet borgere der slægtsforskede, og taget imod diverse arkivalier.
Lone Rasmussen - Frivillig
Jeg digitaliserer Ny Dags billedarkiv og kigger på gamle billeder fra Klostergades Børnehus, hvor jeg var pædagog indtil jeg gik på pension. Jeg interesserer mig for slægtsforskning og historie, og derfor er Historiens Hus Nakskov et spændende sted for mig at være frivillig.
Maja Roslyng - Frivillig
Jeg hjælper med forskellige opgaver efter behov. Jeg er frivillig en gang imellem, når det passer med min skolegang.
John Erling Ulrik Sørensen - Frivillig
Jeg arbejder med gennemgang af billedmateriale og trækker her på mit indgående lokalkendskab. Jeg er født og opvokset i Nakskov, er uddannet jurist og har været advokat i Maribo siden 1982. I anden forbindelse henvendte jeg mig til det daværende lokalhistoriske arkiv, hvor jeg fik en så positiv modtagelse, at den gode “kemi” førte til et tilbud om at blive frivillig hjælper. Selvom jeg i dag bor i Maribo, har min opvækst i Nakskov betydet, at jeg føler mig mest knyttet til at hjælpe her, da mit lokalkendskab til Nakskov er størst.
Klaus Balch Sørensen - Frivillig
Mit arbejde består hovedsageligt i at scanne gamle negativer og billeder samt løse andre opgaver af praktisk karakter. Jeg er 78 år og har arbejdet som faglærer på Nakskov Tekniske Skole i 25 år. I Historiens Hus har jeg været frivillig siden jeg gik på efterløn.
Viggo K. Vestergaard - Frivillig
Jeg interviewer hovedsageligt tidligere ansatte på Nakskov Skibsværft, men taler også med interessante borgere fra Vestlolland. Indtil nu har jeg interviewet over 150 personer. Jeg har tidligere været ansat på Nakskov Skibsværft, og har desuden været sygehusdirektør på Nakskov Sygehus. Jeg er glad for at være med til at dokumentere historier om borgere på Vestlolland, og i Historiens Hus Nakskov er der et godt fællesskab og et inspirerende miljø, som motiverer mig i det frivillige arbejde.