---
title: "Hædrende omtale til Historiens Hus Nakskov"
description: "Historiske Dages Fornyelsespris er uddelt."
date: "2026-03-20"
created: "2026-03-20"
---

[Hjem](https://www.historienshusnakskov.dk/)

                    [Om Historiens Hus](https://www.historienshusnakskov.dk/om-historiens-hus)

                    [Nyt fra Historiens Hus Nakskov](https://www.historienshusnakskov.dk/om-historiens-hus/nyt-fra-historiens-hus-nakskov)

                [Hædrende omtale til Historiens Hus Nakskov](https://www.historienshusnakskov.dk/om-historiens-hus/nyt-fra-historiens-hus-nakskov/haedrende-omtale-til-historiens-hus-nakskov)

# Hædrende omtale til Historiens Hus Nakskov

Det var lige ved og næsten, da Historiske Dages Fornyelsespris 2026 blev uddelt d. 14. marts 2026 i Øksnehallen.

Historiens Hus i Nakskov vandt ikke fornyelsesprisen, men dommerkomiteen havde svært ved at vælge årets vinder, og der var tæt løb mellem to projekter. Derfor valgte man at hylde et projekt, der også havde fortjent at vinde. Den hyldest tilfaldt Historiens Hus Nakskov!

Før første gang i prisens historie uddeltes nemlig *en hædrende omtale* af dommerkomitéen for en ny og spændende måde at gøre et arkiv relevant for en bredere skare af mennesker.

I begrundelsen for den hædrende omtale af os udtalte dommerkommiteen:

>
> Arkivet har tydeligt været sig bevidst, at det befinder sig i et område med få andre borgernære kulturtilbud, og at arkivets rolle som samlings- og erindringsted er centralt for byens civilsamfund og udvikling.
>
> Priskomitéen bemærkede, at mange mennesker har et forudindtaget billede af et arkiv som et støvet rum med en masse arkivskabe, men ved at bringe arkivalierne i spil via greb, der også er kendt fra museumsverdenen, får man et indblik i de historier, som de mange papirer og billeder gemmer på. De pointerede desuden, at man ikke skal underkende, hvor meget et hyggeligt og indbydende læsemiljø kan betyde for at motivere folk til at bruge deres lokale arkiv noget mere.

Vi er meget stolte over den hæder, og vi glæder os over, at Historiens Hus Nakskov dermed har kunne sætte arkiverne på landkortet ved en så prestigefuld begivenhed.

Vinder af fornyelsesprisen blev Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum for projektet "Ekspeditionen".

[Læs mere](https://historiskedage.dk/svendborg-museum-og-martal-soefartsmuseum-vinder-historiske-dages-fornyelsespris-2026/?fbclid=IwY2xjawQp4DtleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeO7Zp9DZHHoFNSnG2-lnOn3pzc4H4z0UboIaRxFtzpl10zRioIgKFzQcaO9Y_aem_tCcbNczsxa9lu9xK3q-2gg "Læs mere") om de nominerede projekter til Historiske Dages Fornyelsespris.
