Skip til hoved indholdet

Logo vinder international pris

Historiens Hus Nakskov vinder international designpris

Historiens Hus Nakskov har modtaget guld ved WOLDA Design Award for husets nye logo. Logoet trækker tråde direkte tilbage til Nakskovs lokalhistorie og er inspireret af Perlestikkerbogen – Danmarks næstældste kirkebog, ført i begyndelsen af 1600-tallet.

Logoet er designet af grafiker Sigrún Gudbrandsdóttir, som fandt inspirationen i præsten Anders Pedersen Perlestikkers sirlige håndskrift.
”Som grafiker blev jeg dybt berørt af bogens æstetik – brugen af forskelligfarvet blæk, sidernes opbygning og den smukke håndskrift. Især h’erne, der næsten ser ud som om de danser,” fortæller hun. Et af disse karakteristiske h’er blev udgangspunktet for logoet og hele husets visuelle identitet.

Designprisen markerer en international anerkendelse af Historiens Hus Nakskovs forvandling fra traditionelt lokalarkiv til et levende og formidlende historiehus, hvor arkivmaterialer danner grundlag for udstillinger og nye fortællinger. Logoet fungerer som et visuelt bindeled mellem byens tidlige historie og nutidens Nakskov.

Historiens Hus Nakskov - en del af Lolland Kommune

Læs om os på Tripadvisor

Jernbanegade 8
4900 Nakskov

Telefon: 54 95 15 45
historienshus@lolland.dk

Åbningstider

Tirsdag 10:00 - 14:00
Onsdag 10:00 - 14:00
Torsdag 14:00 - 17:00
Fredag 10:00 - 14:00

Nyttige links