---
title: "Nakskov Skibsværft – værftet der forandrede en by"
description: "I 70 år var Nakskov Skibsværft byens største arbejdsplads. Her blev bygget 234 skibe, tusindvis af mennesker havde deres daglige arbejde, og generationer af nakskovitter voksede op med værftsfløjtens tuden som en fast del af hverdagen."
date: "2026-08-21"
created: "2026-08-21"
---

[Hjem](https://www.historienshusnakskov.dk/)

                    [Udforsk samlingerne](https://www.historienshusnakskov.dk/udforsk-samlingerne)

                    [Udforsk historien](https://www.historienshusnakskov.dk/udforsk-samlingerne/udforsk-historien)

                [Nakskov Skibsværft – værftet der forandrede en by](https://www.historienshusnakskov.dk/udforsk-samlingerne/udforsk-historien/nakskov-skibsvaerft-vaerftet-der-forandrede-en-by)

# Nakskov Skibsværft – værftet der forandrede en by

I 70 år var Nakskov Skibsværft byens største arbejdsplads. Her blev bygget 234 skibe, tusindvis af mennesker havde deres daglige arbejde, og generationer af nakskovitter voksede op med værftsfløjtens tuden som en fast del af hverdagen.  Værftet var ikke bare en virksomhed. Det satte sit præg på hele Nakskov.

## Tre mænd og en stor idé

Historien begyndte under 1. verdenskrig. Nakskov Kommune havde brugt store summer på sociale reformer og på at forbedre havnen, og byens socialdemokratiske borgmester Sophus Bresemann var på jagt efter noget, der kunne skabe arbejdspladser og sætte gang i byens økonomi.

Sammen med grosserer Alfred Christensen fik han kontakt til en mand, der kendte Nakskov særdeles godt: H.N. Andersen, direktør for Østasiatisk Kompagni. Andersen var født i Nakskov i 1852 og var selv udlært som skibsbygger på et af byens gamle træskibsværfter, inden han rejste ud i verden og skabte sig en imponerende karriere.

H.N. Andersen kunne se mulighederne. Den 12. oktober 1916 blev Nakskov Skibsværft dannet med Nakskov Havn, ØK og Landmandsbanken som interessenter.

Nu skulle der bygges skibe i stor skala på Lolland.

![Sort/hvid foto af af skibsbygger foran et skib i 1919](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/7dd545af-fa3e-470c-a3d6-22226fe38e96?width=800)

            Nitternes Klub 7 fotograferet foran værftes første nybygning, Mexico, d. 20. august 1919.

## Et værft vokser frem

Det var en enorm opgave at bygge et moderne jernskibsværft fra grunden. Havnen og sejlrenden skulle uddybes, arealer skulle fyldes op, og beddinger, værksteder og bygninger opføres. Samtidig gjorde verdenskrigen materialer både dyre og vanskelige at skaffe.

Der var også brug for arbejdskraft. Dygtige skibsbyggere og nittere blev hentet fra blandt andet København, Helsingør, Sønderjylland, Flensborg og Kiel. Mange kom til Nakskov med deres familier, og på Rosnæs opførte værftet i 1918 en hel arbejderby til de nye medarbejdere.

Værftet ændrede dermed ikke bare havnen. Det var med til at forandre selve Nakskov.

I december 1919 lå værftets første nybygning klar på beddingen. Det var ØK's motortanker Mexico. Stabelafløbningen blev dog mere dramatisk end planlagt. På grund af frost og en dårlig smørelse gled det store skib kun få meter, før det måtte standses. Først et par dage senere lykkedes det at få Mexico sikkert i vandet.

Nakskov var blevet en skibsbyggerby.

        ![To skibe ligger på bedding i 1919](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/67daa957-e9a1-4507-bba0-f5476974029f?width=800)

            Værftets to første nybygninger Mexico til højre og Indien til venstre ligger på beddingerne i 1919.

## Store skibe fra Nakskov

Værftet fik hurtigt ry for at kunne løse store og komplicerede opgaver. Der blev bygget fragtskibe, tankskibe, færger og specialskibe, og når tiderne var dårlige, kastede man sig også over andre opgaver.

Blandt de mest kendte nybygninger var skoleskibet Danmark, der blev søsat i 1933 og stadig sejler i dag.

Året efter fulgte et andet skib, der skulle blive uløseligt forbundet med Nakskov: Jutlandia. Skibet blev bygget til ØK's rute mellem København og Bangkok. Under 2. verdenskrig lå det oplagt i Nakskov Fjord, og den 3. maj 1945 blev det sammen med Java og Falstria fejlagtigt angrebet af allierede fly. Jutlandia slap med mindre skader.

Senere blev skibet verdensberømt, da det på Nakskov Skibsværft blev ombygget til hospitalsskib og sendt til Koreakrigen.

        ![Et skib med symbolet for Røde Kors malet på skibssiden](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/3c6cc748-3c05-4090-b690-2b654411e820?width=800)

            Hospitalsskibet Jutlandia efter ombygning og klar til at sejle til Korea i januar 1951.

## En by i byen

Efter 2. verdenskrig fulgte nogle af værftets bedste år. Verdens handelsflåde skulle genopbygges, og der var masser af arbejde. I 1950'erne og 1960'erne voksede Nakskov Skibsværft til en arbejdsplads med flere tusinde ansatte. Ved 50-års jubilæet i 1966 arbejdede omkring 2.200 mennesker på værftet.

For mange unge mænd i Nakskov og omegn var værftet det naturlige sted at søge hen efter skolen. Her kunne man få en læreplads, et fag og ofte et arbejde, der varede det meste af livet.

Men man fik også noget andet med.

Værftet havde sin helt egen kultur med et stærkt hierarki, kontante mestre, drillerier og uskrevne regler. Næsten alle fik et øgenavn. Her arbejdede blandt andre Den Slanke, Fedtbjerget, Skægaben, Løven, Løveungen og Luftskipperen. Øgenavnet kunne hænge ved resten af livet – længe efter at kollegerne havde glemt, hvad man egentlig hed.

Tonen kunne være hård, men sammenholdet var stærkt. Når en kollega havde problemer, hjalp man. Jubilæer blev fejret, der blev skrevet sange og lavet karikaturtegninger, og i marketenderiet – Tutten – havde mange deres faste bord og deres faste kammerater.

Spørger man tidligere ansatte, hvad de savner mest fra værftet, er det derfor ofte det samme ord, der dukker op: fællesskabet.

        ![Mænd i arbejdstøj smiler](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/bf16a698-f610-479c-957b-6e36d5de9c0c?width=800)

            Glade værftsarbejdere i 1962.

## Fusk, fester og farligt arbejde

Til værftskulturen hørte også det såkaldte ”fusk”. Når der var tid og materialer tilovers, fremstillede arbejderne ting til privat brug: lysestager, kobberstegepander, juletræsfødder, lamper, kaffekander, askebægre og meget andet. Især op mod jul kunne produktionen tage fart.

Mange af tingene findes stadig i nakskovitiske hjem.

Der var også fester, skovture, juletræsfester og de legendariske ærtefester for funktionærerne. Værftet var på mange måder et samfund i samfundet.

Men arbejdet havde en alvorlig bagside. Skibsbygning var hårdt og farligt. Der blev svejset, nittet, skåret og løftet tunge emner, og i værftets tidlige år var sikkerhedsudstyret begrænset. Først gradvist blev hjelme, sikkerhedssko, høreværn og andet beskyttelsesudstyr en naturlig del af arbejdet.

Mange tidligere værftsarbejdere kom til at betale prisen med blandt andet høreskader og sygdomme efter et langt arbejdsliv i industrien.

        ![Tre mænd svejser ](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/90433ef7-1572-4da4-97d3-f3b8c1629fb5?width=800)

            Skibsbyggerne er i gang med at svejse dæksbjælker og dragere i skibsbyggerhallen i januar 1972.

## Da værftsfløjten tav

I begyndelsen af 1970'erne ændrede vilkårene for den danske skibsværftsindustri sig. Konkurrencen fra udenlandske værfter blev stadig hårdere, og Nakskov fik vanskeligere ved at skaffe rentable ordrer.

I 1976 gik medarbejderne med til den såkaldte Nakskov-aftale, hvor de accepterede løntilbageholdenhed for at gøre værftet mere konkurrencedygtigt. Det viser, hvor langt de ansatte var villige til at gå for at bevare deres arbejdsplads.

Men krisen kunne ikke standses.

I 1978 blev 800 af værftets omkring 1.900 ansatte fyret. I de følgende år blev der kæmpet for at skaffe nye opgaver. Blandt de sidste store nybygninger var færgerne Peder Paars og Niels Klim, der blev leveret i 1985 og 1986.

Derefter var ordrebogen tom.

Den 25. juni 1986 besluttede ØK, at Nakskov Skibsværft skulle lukke som traditionelt nybygningsværft. Dagen efter blev 700 af de tilbageværende 840 medarbejdere fyret.

Efter 70 år tav værftsfløjten.

        ![266 mænd i arbejdstøj opstillet til fotografering](https://www.historienshusnakskov.dk/i/MOLIRIMEDIA/116a70e1-cb83-48bb-ade1-1b864f7d83e5?width=800)

            Den samlede Klub 4, Skibsbyggerne, flankeret af mestrene i afdelingen, fotograferet i anledning af klubbens 60 års jubilæet i 1977.  Nøjagtig 12 minutter tog det at stille samtlige 266 mennesker op til fotografering, takket være en god planlægning og Hermann Burmeisters myndig ledelse.

## Værftet lever videre

Lukningen var et chok for Nakskov. Det var ikke blot en stor virksomhed, der forsvandt. Det var en arbejdsplads, som generationer af familier havde været knyttet til, og som havde været med til at forme byen gennem det meste af det 20. århundrede.

I dag er der igen industri og arbejdspladser på det gamle værftsområde. Men sporene efter Nakskov Skibsværft findes stadig overalt.

De findes i bygningerne og kranerne. I fotografierne og de gamle værftsting. I øgenavnene, historierne og de solide rustfri kagefade, askebægre og lysestager, der stadig står i mange hjem.

Og først og fremmest findes de hos de mennesker, der var der.

For Nakskov Skibsværfts historie handler ikke kun om 234 nybygninger, 2.200 ansatte og 70 års skibsbygning. Den handler om mennesker, arbejde, faglig stolthed og et helt særligt fællesskab.

Et fællesskab, der stadig er en del af Nakskovs historie.